IBO Banneret viser en struktur, som er udviklet på baggrund af erfaringer i E2E projektet. Det giver den mest optimale arbejdsstruktur for både elever, virksomheder og erhvervsuddannelser når der er:

  1. Minimum 14 dage fra forberedelsesdagen til at eleverne skal på besøg hos virksomhed. Det giver mulighed for at lave aftaler for virksomhedsbesøg på flere datoer, hvis virksomheden ikke lige kan den skemalagte dag.
  2. Minimum 14 dage fra ideskabelsesdagen til at eleven skal i uddannelsesbrobygning. Det giver mulighed for at forberede ungdomsuddannelsen på hvilke ideer, eleverne kommer med.
  3. Ca. 5 dage fra uddannelsesbrobygning til at eleverne skal aflevere – hvis afleveringsdatoen ligger for tæt på uddannelsesbrobygning/ideforbedringsfasen, er der risiko for at eleverne ikke er så forandringsparate og villige til at tage imod sparring.

IBO Banneret er trykt på pvc i str. 150 x 30 cm. Det kan købes i shop og kan anvendes både i planlægningen og til at visualisere forløbet for eleverne.